Afgørelser

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at FMI havde ret til at overgå til udbud med forhandling, da de indkomne tilbud ikke opfyldte de forskriftsmæssige krav. Klagenævnet vurderede, at betingelserne i udbudslovens § 61 var opfyldt, hvilket gjorde det lovligt for FMI at anvende udbud med forhandling.
Udbudslovens § 128, stk. 1, Udbudslovens § 2, Udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at de påpegede fejl i Lemvigh-Müllers tilbud ikke oversteg grænsen for, hvad der kunne betragtes som acceptable fejl. Klagenævnet fandt, at FMI havde handlet inden for rammerne af udbudslovens principper, og at der ikke var grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen. FMI's evaluering blev anset for at være i overensstemmelse med udbudsmaterialet, og de påpegede fejl blev ikke vurderet til at have en væsentlig indflydelse på tildelingsbeslutningen.
Udbudslovens § 2

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at de påpegede fejl i Lemvigh-Müllers tilbud ikke oversteg grænsen for, hvad der kunne betragtes som acceptable fejl. Klagenævnet fandt, at FMI havde handlet inden for rammerne af udbudslovens principper, og at der ikke var grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen. FMI's evaluering blev anset for at være i overensstemmelse med udbudsmaterialet, og de påpegede fejl blev ikke vurderet til at have en væsentlig indflydelse på tildelingsbeslutningen.
Udbudslovens § 2

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at klagenævnet fandt, at FMI havde anvendt en korrekt metode til evaluering af tilbuddene, og at der ikke var påvist fejl i pointgivningen, der kunne have påvirket resultatet. Klagenævnet vurderede, at FMI havde handlet inden for rammerne af udbudslovens principper, og at evalueringen var gennemført på en måde, der sikrede ligebehandling og gennemsigtighed. Det blev også vurderet, at FMI's skønsmæssige vurdering ikke var usaglig eller baseret på et forkert grundlag.
Udbudslovens § 2

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at klagenævnet fandt, at FMI havde givet en tilstrækkelig begrundelse for tildelingsbeslutningen. Klagenævnet vurderede, at den information, der blev givet, var tilstrækkelig til at opfylde kravene i udbudsloven, og at der ikke var påvist mangler, der kunne have påvirket tilbudsgivernes mulighed for at forstå og efterprøve beslutningen. Det blev også vurderet, at den information, der blev givet, var tilstrækkelig til at sikre gennemsigtighed og ligebehandling.
Udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at klagenævnet fandt, at de påståede overtrædelser ikke havde haft en væsentlig indflydelse på tildelingsbeslutningen. Klagenævnet vurderede, at FMI havde fulgt udbudsreglerne korrekt, og at der ikke var grundlag for at annullere beslutningen, da eventuelle fejl ikke ville have ændret resultatet. Klagenævnet understregede, at de påpegede fejl ikke var tilstrækkelige til at påvirke den samlede evaluering og dermed tildelingsbeslutningen.
Udbudslovens § 171, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4

Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at klagenævnet fandt, at FMI havde handlet i overensstemmelse med udbudslovens bestemmelser ved at overgå til udbud med forhandling. Klagenævnet vurderede, at betingelserne for en sådan overgang var opfyldt, da der ikke var modtaget konditionsmæssige tilbud i det oprindelige udbud, og at proceduren sikrede gennemsigtighed og ligebehandling. Klagenævnet fandt, at FMI's beslutning var korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen, og at alle tilbudsgivere blev behandlet lige i processen.
Udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4

Afgørelsen blev afvist, da klagenævnet vurderede, at udbudslovens § 29 ikke forhindrer Aarhus Universitet i at acceptere et tilbud, der overstiger den anslåede værdi. Klagenævnet fandt, at udbudsmaterialet ikke indeholdt en tilkendegivelse om, at den anslåede værdi skulle udgøre et budgetmaksimum. Dette blev yderligere understøttet af, at Aarhus Universitet havde forbeholdt sig retten til at annullere udbuddet i tilfælde af budgetoverskridelser.
Udbudslovens § 29, stk. 1 (FMB Oxford LMT), Udbudsdirektivets artikel 5, stk. 4 (Aarhus Universitet)

Afgørelsen blev afvist, da klagenævnet vurderede, at udbudsdirektivets artikel 26 ikke var relevant for spørgsmålet om budgetoverskridelse. Klagenævnet fandt, at artikel 26 vedrører valg af udbudsprocedurer og ikke direkte adresserer budgetoverskridelser. Derudover blev det vurderet, at der ikke var nogen juridisk forpligtelse til at udelukke JJ X-RAY A/S baseret på de anførte grunde. Klagenævnet fandt, at der ikke var bevis for, at Aarhus Universitet havde begået en fejl i deres vurdering.
Udbudsdirektivets artikel 26 (FMB Oxford LMT), Udbudslovens § 29 (Aarhus Universitet)

Afgørelsen blev afvist, da klagenævnet vurderede, at der ikke var sket en åbenbar fejl i vurderingen af kontraktens værdi, som kunne begrunde en annullation. Klagenævnet fandt, at Aarhus Universitet havde fulgt de korrekte procedurer i henhold til udbudsloven, og at der ikke var retlige mangler ved tildelingsbeslutningen. Klagenævnet lagde vægt på, at udbudslovens § 29 ikke forhindrer en tildeling, selvom den anslåede værdi overskrides, og at det anslåede budget ikke var bindende som et maksimum.
Udbudslovens § 29 (FMB Oxford LMT), Udbudsdirektivets artikel 5, stk. 4 (Aarhus Universitet)

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at DSB ikke havde overskredet sit skøn ved evalueringen af tilbuddene, og at der ikke var handlet i strid med de udbudsretlige regler. Klagenævnet vurderede, at DSB havde fulgt de fastsatte regler og kriterier i udbudsmaterialet, og at UVdata opfyldte de nødvendige mindstekrav.
Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36, artikel 78, artikel 79, artikel 80, Udbudsbekendtgørelsens afsnit III.1.2.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at UVdata var den formelle kontraktpart og hæftede for kontraktens opfyldelse. Klagenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fastslå, at DSB havde handlet i strid med de udbudsretlige regler. Klagenævnet vurderede, at DSB havde fulgt de fastsatte regler og kriterier i udbudsmaterialet, og at UVdata opfyldte de nødvendige mindstekrav.
Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36, artikel 78, artikel 79, artikel 80, Udbudsbekendtgørelsens afsnit III.1.2.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at DSB's evalueringsmetode var i overensstemmelse med de udbudsretlige regler, og at klagenævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte DSB's skøn. Klagenævnet vurderede, at den anvendte pointmodel var tilstrækkelig til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og at DSB havde fulgt de fastsatte regler og kriterier i udbudsmaterialet.
Bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022 § 14, Udbudslovens § 160, Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 82, artikel 36.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at DSB's evaluering var i overensstemmelse med de udbudsretlige regler, og at klagenævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte DSB's skøn. Klagenævnet vurderede, at den anvendte evalueringsmetode var tilstrækkelig gennemsigtig og i overensstemmelse med udbudsbetingelserne.
Bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022 § 14, Udbudslovens § 160, Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at de foretagne ændringer var i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser og ikke udgjorde væsentlige ændringer i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 89. Klagenævnet fandt, at ændringerne ikke oversteg tærskelværdien og derfor ikke krævede en ny udbudsprocedure. Klagenævnet vurderede, at ændringerne var lovlige og inden for rammerne af den oprindelige kontrakt.
Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 89, artikel 15.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at de påståede overtrædelser ikke var tilstrækkeligt dokumenterede, og at DSB havde handlet inden for de udbudsretlige rammer. Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte DSB's beslutning om tildeling, da procedurerne var fulgt korrekt.
Lov om Klagenævnet for Udbud § 13, stk. 1.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at de foretagne ændringer var i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser og ikke udgjorde væsentlige ændringer i henhold til lov om Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at erklære kontrakten for uden virkning.
Lov om Klagenævnet for Udbud § 17, stk. 1, §§ 19 og 20.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at ændringen af ibrugtagningsdatoen ikke var en væsentlig ændring, der krævede en ny udbudsprocedure. Klagenævnet fandt, at ændringen var i overensstemmelse med de udbudsretlige regler og ikke påvirkede konkurrencen.
Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at UVdatas tilbud var i overensstemmelse med de udbudsretlige regler og ikke indeholdt forbehold, der påvirkede konditionsmæssigheden. Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afvise tilbuddet, da de interne aktiviteter ikke påvirkede konkurrencen.
Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at DSB havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til lov om Klagenævnet for Udbud og bekendtgørelsen. Klagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge DSB sanktioner for manglende dokumentation.
Lov om Klagenævnet for Udbud § 11, stk. 2, Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 6.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at ATPs evaluering var inden for det skøn, der tilkommer ordregivende myndigheder, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede evalueringsskøn. Klagenævnet vurderede, at det var inden for rammerne af kriteriet 'Tidsplan' at tillægge betydning til, om ordregivers eksplicit beskrevne ønsker til tidsplanen blev opfyldt.
Udbudslovens § 2, Udbudslovens § 160, anført af KMD.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at ATPs evaluering var inden for det skøn, der tilkommer ordregivende myndigheder, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede evalueringsskøn. Klagenævnet fandt, at meropfyldelser kunne tillægges vægt, hvis de var relevante for det overordnede evalueringskriterium.
Udbudslovens § 2, Udbudslovens § 160, anført af KMD.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at ATPs evaluering var inden for det skøn, der tilkommer ordregivende myndigheder, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede evalueringsskøn. Klagenævnet fandt, at det var berettiget at tillægge negativ vægt til den manglende specifikke beskrivelse af ATP's involvering, da det var relevant for evalueringen af fejlhåndteringsprocessen. Klagenævnet understregede, at det er tilbudsgivers ansvar at sikre klarhed i tilbuddet.
Udbudslovens § 2, anført af KMD.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at ATPs evaluering var inden for det skøn, der tilkommer ordregivende myndigheder. Klagenævnet fandt, at det var berettiget at tillægge negativ vægt til de manglende specifikke elementer i teststrategien, da det var relevant for evalueringen af testprocessens kvalitet og robusthed. Klagenævnet understregede, at det er tilbudsgivers ansvar at sikre, at alle krav er opfyldt og klart beskrevet.
Udbudslovens § 2, Udbudslovens § 160, anført af KMD.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at ATPs evaluering var inden for det skøn, der tilkommer ordregivende myndigheder. Klagenævnet fandt, at det var berettiget at tillægge negativ vægt til den beskrevne overinvolvering af ATP, da det var relevant for evalueringen af processen for fornyelse af certifikater. Klagenævnet understregede, at det er tilbudsgivers ansvar at sikre, at alle krav er opfyldt og klart beskrevet.
Udbudslovens § 2, Udbudslovens § 160, anført af KMD.